Det er overraskende hvor lidt vi bevæger os sammen - og hvor sjovt det er!
Vælg Yoga Til
Ønsker du at få yogaundervisning til dit eget arrangement eller event?
Skal du holde polterarbend, pigeaften, stor fødselsdagsfest, babyshower eller lignende, så kan yogaundervisning være en rigtig rar og hyggelig måde at samle folk på.
Hvorfor ikke starte jeres arrangementet på græsset i solskin? Det samler gruppen og giver en god start på dagen for alle. Det kan være et tiltrængt break i familefesten, til konferencen, mødet eller den klassiske familiefest. Du bestemmer om det skal være chill eller om det skal give dagens energiboost! Alt efter hvilken stemning du har lyst til der skal være til dit arrangement.
Jeg medbringer yogamåtter, playliste og hvad der ellers behøves, hvis du til gengæld finder et behageligt og gerne nogenlunde afskærmet sted. (det er ikke alle der syntes at det er fedt at ligge i stræk i fuld offentlighed).
Brug kroppen, brug hovedet og brug yoga til at opleve noget nyt sammen!
Yoga - også til fest!
Jeg har blandt andet stået for indslag på diverse polterabender. Typisk taler jeg med arrangøren for at høre om hvem i er, hvor meget kendskab i har til yoga, og høre hvilken stemning i ønsker. Yoga er en fantastisk icebreaker for grupper hvor man ikke kender hinanden så godt, og aldeles fremragende i tætknyttede vennergrupper, hvor man kan nyde det nye indslag sammen. Målet kan være afslapning og afstresning, eller gruppefotos alle mand i hovedstand. Jeg giver det tiltrængte break eller starter festen, de fælles grin og godmodige drillerier.
Har du lyst til at lave et større event inklusiv drikkevarer, så samarbejder jeg med den dygtige sommelier; Natalie Noryd fra ‘Smag Søster’.
Vi laver typisk et af vores tre klassiske arrangementer:
- Yin&Gin - En slappende yinyogaklasse efterfulgt af gincocktails
- Yang&Pang - En fysisk flow/vinayasa yogaklasse efterfulgt af boblesmagning
- Smag Søster Yogi - En yogasession efterfulgt af vinsmagning.
Har du særlige ønsker kan vi sammensætte yoga og vin (hvid, rød, rosé, bobler) efter din og dine gæsters smag.
Der kan til alle event tilkøbes flere cocktails/glas bobler samt tapas.
Vi kan komme til jer privat eller stå for lokaler i København og kan assistere med glas/service og yogaudstyr i form af fx yogamåtter hvis I ikke selv har det til rådighed.