Den enkelte smerteramte er ofte i en smertetilstand, som kombinerer de tre ovennævnte hovedtyper. Derfor arbejder jeg som kropsterapeut sammen med dig, om at identificere de enkelte smertetyper, såvel som de psykologiske og sociale faktorer, som er involveret i din samlede smerteoplevelse. Ligesom en Osteopat ser på helheden af din fysiske krop, arbejder jeg som kropsterapeut ud fra et helhedsperspektiv, hvor jeg med din fysiske krop som udgangspunkt, også inddrager både psykologiske og sociale påvirkninger.

Smertesagen anviser netop en tværfaglig behandling af smerteramte, som inddrager både psykologiske og fysiske faktorer.

Ved en kropsbehandling hos mig, bearbejder vi sammen din smerteoplevelse og finder ud af, hvordan vi kan reducere den. Du vil få en fuld kropsterapeutisk massage, hvor vi arbejder med hele din krop, og du vil efterfølgende blive anbefalet en række øvelser at udføre i dit eget hjem, til at støtte op om behandlingen. Præcis som du vil få, hvis du går i behandling hos en fysioterapeut.

Selve behandlingen består af en indledende samtale efterfulgt af en dybdegående massage med kropsterapiens særlige pulserende massageteknikker. Vi arbejder med åndedræt og nervesystem, brug af trigger point og meridian massage, såvel som stræk og evt. mobiliserende led frigørelser.

Under behandlingen vil du ligge behageligt under et blødt tæppe imens jeg går hele din krop igennem under behandlingen.

I Danmark lider ca. 850.000 voksne af kroniske, altså langvarige, smerter. Det svarer til hver femte dansker! Mere end en halv million mennesker i denne gruppe lider af smerter i bevægeapparatet, dvs. i knogler, led, muskler og sener.
Hvis du er smerteramt, er du altså ikke alene. Det er en sand folkesygdom.

Kroniske smerter adskiller sig fra akutte smerter

Akutte smerter tjener som advarsels- eller faresignal, og er derfor en slags overlevelsesmekanisme.

Akutte smerter har som oftest en klar og direkte årsag, og de forsvinder igen, når denne årsag – f.eks. en vævsskade i form af et knoglebrud, – heler op. Nogle gange kan en akut smerte dog gå hen og blive kronisk, selvom skaden er helet.

Kroniske smerter har intet formål

Smerter, der har varet i mere end tre til seks måneder, (og som ikke relaterer sig til kræftsygdom, det man kalder non-maligne smerter), defineres som kroniske. Tværfagligt Smertecenter på Gentofte Hospital understreger, at modsat akutte smerter, så tjener kroniske smerter ikke noget formål.

Kroniske smerter har godt nok ofte en oprindelse i en fysisk årsag – en sygdom eller en skade – men selvom skaden er helet, varer smerten ved. Kroniske smerter er derfor udelukkende ødelæggende for den enkelte, som lider af dem. De belaster faktisk både den smerteramtes fysiske, psykiske og sociale situation.

Smerterne kan medføre flere psykologiske problemer, som f.eks. depression, angst, katastrofetanker, fordøjelsesproblemer, tendens til at isolere sig, søvnforstyrrelser, træthed, hukommelses- koncentrationsbesvær og øget irritabilitet.

Kroniske smerter som fx rygsmerter, skuldersmerter, nervesmerter, følger efter piskesmældsskade, fibromyalgi med mere, kan være langvarige og i værste fald livsvarige. Her hjælper medicin sjældent og giver i bedste fald kun nogen lindring. I disse tilfælde spiller samtaleterapi, fysioterapi, og ikke mindst; kropsterapi en stor rolle.

De forsøger at holde sig i ro, isolerer sig og begrænser samværet med andre, indtil "faren" (læs ‘smerten’) er drevet over. Under disse forhold skabes der et tomrum, hvor smerterne og spekulationerne kan dominere og være med til at gøre ondt værre.

Passivitet og isolation er smerteforstærkende. Jo mere du tænker på, hvor ondt det gør, jo mere ondt gør det! Derfor understreger Foreningen for Kroniske Smertepatienter vigtigheden af ,at få brudt den onde cirkel og selv tage initiativ, så du, som smerteramt, bestemmer over smerterne og ikke omvendt. 

Det kan kropsterapien hjælpe dig med. 

Beskadigelse af led, væv, muskler og knogler: Smerterne opleves som dybe, murrende (prikkende/snurrende) eller borende, evt. “tandpineagtige”. Som regel vil smerterne forsvinde, når skaden heler op, men i nogle tilfælde kan smerterne blive kroniske. Disse smerter kaldes nociceptive, et navn som henviser til de nerveender der registrerer vævsbeskadigelse.

Sygdom eller skade på selve nerverne (nervefibre eller nerverødder), hjerne eller rygmarv: Smerterne kan opleves som sviende, brændende smerter, der minder om solskoldning, eller prikkende, som når et ben sover. Smerterne kan også være stikkende eller jagende (som elektriske stød). Smertetilstanden kan forekomme hos smerteramte med sukkersyge, helvedesild, dårligt blodomløb, efter blodprop eller blødning i hjernen, diskusprolaps, efter amputation (i form af fantomsmerter) eller efter ​anden type operation. Disse smerter kaldes neuropatiske eller nervesmerter.

Smertetilstande der tilsyneladende ikke skyldes forudgående skade på kroppen. Denne type smerter udspringer af ændringer i den smerteramte persons måde at registrere smerter på. Selvom kroppen måske ikke er ramt af en skade, opfatter hjernen nogle signaler som smerter. Mekanismen, der fører til denne slags smerter, kaldes ”central sensibilisering”, og den betyder, at den smerteramte får øget følsomhed af nervecellerne i rygmarven og i hjernen. Nervesystemet reagerer dermed hurtigere på påvirkninger, også hvis disse ikke har karakter af det, som vi normalt vil forbinde med smerte. Disse smerter kaldes sensibiliseringstilstande og kan forekomme ved f.eks. fibromyalgi eller som følger af piskesmæld (Whiplash Associated Disorder, WAD), vulvodyni mv.