"Mens du passer din normale hverdag er din krop i gang med at “bygge” et helt nyt menneske. Helt af sig selv - Det kan mærkes!

Hvad er gravidmassage?

Gravidmassage, eller graviditetsmassage, er en nænsom men effektiv massageform, som løser op for, og afhjælper de kropslige gener som du måtte have i forbindelse med din graviditet. Det kan være alt lige fra hævede fødder og væske i kroppen til  ryg- , bækken og lændesmerter. Det er en fuld kropsterapeutisk massage med udgangspunkt i kropsterapiens teknikker, såvel som i de forandringer som netop du og din krop gennemgår i din graviditet.

Gravidmassage kan afhjælpe graviditetsgener og ikke mindst; bidrage til din kropslige velvære.

Det kan ligeledes tilpasses og anbefales som efterfødselsmassage.

" Nogle slipper, imens rigtigt mange andre må døje med graviditetsgener. Det kan gravidmassage gøre noget ved "

En graviditet betyder store omvæltninger for din krop.

Din krop er på arbejde når du er gravid. På fuldtidsarbejde. Imens du passer din normale hverdag er din krop i gang med at “bygge” et helt nyt menneske. Helt af sig selv. Det kan mærkes. Nogle slipper, imens mange andre må døje med graviditetsgener. 

Kvalme i graviditeten er særdeles udbredt, og kan være utroligt ubehageligt og hæmmende for den gravide. (Jeg har selv været der, ligesom 70-85% af alle gravide). Der findes mange gode råd mod kvalme, omend få af dem har vist at have effekt i videnskabelige studier. Blandt de råd, som har en beviselig effekt, er akupressur på et specielt punkt på underarmen. (Hvilket er indbygget i gravidmassagen). 

Lægkramper er ligeledes en almindelig, og heldigvis ufarlig graviditetsgene. Det skyldes smertefulde sammentrækninger i lægmuskulaturen. En norsk undersøgelse viste, at 45% af alle kvinderne havde haft lægkramper i graviditeten, som regel om natten. Det kan lindre lægkramperne at udstrække lægmusklerne for at øge blodcirkulationen i benene, såvel som at få masseret læggene. (også indbygget i gravidmassagen). Det kan samtidig anbefales at lave strækøvelser inden sengetid for at lindre smerterne. Øvelser som jeg gerne anbefaler efter endt behandling hvis du er interesseret. 

Næsten hver anden gravide oplever bækkensmerter i forbindelse graviditeten, men heldigvis er det færre som får reel bækkenløsning. Man regner med at det er ca. 2-10% af gravide som får bækkenløsning

Hertil skal lægges gener som væske i kroppen, ryg- , bækken og lændesmerter, hovedpine og migræner, stress og søvnløshed. 

"Gravidmassage kan anvendes som forebyggende for graviditetsgener, eller til specifikt at behandle disse gener"

Gravidmassage - hvordan virker det?

Rent fysiologisk stimulerer gravidmassagen din krop, fordi massagen fremmer blodgennemstrømningen og åbner op for dit lymfesystem, så ilt og næringsstoffer føres mere effektivt til og fra dit eget væv samt moderkagen. Samtidig med at blodgennemstrømningen i muskler og væv bevirker, at din krops affaldsstoffer hurtigere udskilles og dit immunforsvar styrkes. 

Rent mentalt giver massagen en kropslig ro og velvære, som giver plads til at forholde sig til alle de nye tanker og følelser som ofte er forbundet med graviditeten.

Massagen kan anvendes som forebyggende for graviditetsgener, eller til specifikt at behandle disse gener. Gener eller ej, så kan en gravidmassage også anbefales, simpelthen fordi det er utrolig behageligt at få en fuld kropsmassage når man er gravid.

"Selve behandlingen består af en indledende samtale efterfulgt af en dybdegående massage med kropsterapiens særlige pulserende massageteknikker. Nænsomt men effektivt."

Hvordan foregår en gravidmassage?

Ligesom en Osteopat ser på helheden af din fysiske krop, arbejder jeg som kropsterapeut ud fra et helhedsperspektiv, hvor jeg med din fysiske krop som udgangspunkt, også inddrager både psykologiske og sociale påvirkninger. 

Ved en graviditetsmassage hos mig, bearbejder vi sammen din oplevelse af at være gravid, og finder ud af, hvordan vi kan reducere eventuelle graviditetsgener. Du vil få en fuld effektiv men nænsom kropsterapeutisk graviditetsmassage, hvor vi arbejder med hele din krop, og du vil efterfølgende blive anbefalet en række øvelser at udføre i dit eget hjem, til at støtte op om behandlingen. Præcis som du vil få, hvis du gik til en fysioterapeut. 

Selve behandlingen består af en indledende samtale efterfulgt af en dybdegående massage med kropsterapiens særlige pulserende massageteknikker. Nænsomt men effektivt. 

Det skal siges at graviditetsmassagen på ingen måde til fare for hverken dig eller dit ufødte barn. Desuden har jeg udstyr, så du kan ligge komfortabelt på siden eller maven og modtage behandlingen – også i slutningen af din graviditet.

Vi arbejder med åndedræt og nervesystem, brug af trigger point og meridian massage, såvel som stræk og evt. mobiliserende led frigørelser. 

Under behandlingen vil du ligge behageligt under et blødt tæppe imens jeg går hele din krop igennem under behandlingen. Jeg arbejder uden olie - undtagen i den afsluttende løsning i området omkring og direkte på dit maveskind.

Graviditetsmassage anbefales helt op til din termin og er en rigtig god måde at gøre graviditeten mere behagelig og mindre anspændt på. Selv modtog jeg ofte behandlinger i min graviditet og det nedsatte min kvalme væsentligt og øgede mit kropslige velvære markant.

Ledige tider til Gravidmassage - book her!

'Styrk Dig'

'Styrk Dig' er rammen for mine mere end 15 års erfaring som underviser, behandler, facilitator og yogalærer"
- Kirstine Marie Fabricius

Skriv og hør nærmere

Scroll to top